Ugens frustrationer

Alt er jo sjældent helt godt, så selvom vi har fået fliser lagt, er der andre ting, der irriterer. Først er der et forankringsbånd, der ikke er strammet op, selvom jeg har informeret både murer og byggeleder om det. Jeg ved snart ikke, om de bare ikke gider lave arbejdet ordentligt, eller om de bare glemmer alt, de får at vide.I hvert fald var muren bygget halvt færdig, da jeg konstaterer, at forankringsbåndet stadig er løst.

Løst forankringsbånd

Byggelederen lover nu, at de så må piller nogle mursten ud igen for at komme til at stramme det, men om de gør det, er jo ikke til at vide, og når muren er muret færdig, er det ligesom ikke til at se. Det er så her, at man må finde alt sin tillid til sine medmennesker frem...Ikke just let i dette tilfælde.

Herudover er kloak-udluftningen fra køkkenet ikke ført helt op til taget, men stopper et sted på loftet.
Og flere steder er der skåret enten for meget eller for lidt isolering af ved udhængene.


Og så er der entrepenøren. For s***n han er umulig. Har nu i to måneder bedt ham om at få kørt den jordbunke ud på grunden, som vi har aftalt. Og i to måneder har han syltet mig gang på gang på gang. Jeg er ved at blive pænt vanvittig over ham, og det ender vist snart med noget råben og skrigen i telefonen. Hver gang jeg snakker med ham, kan han ikke lige overskue det, og det kan ikke lige blive nu og jeg skal ringe senere, BLA BLA BLA. Desværre var det en aftale jeg fik lavet, da jeg følte, at han havde snydt mig pænt meget med det lagte sand til terrasserne. Jeg fik så som et plaster på såret en aftale med ham om, at han så ville klare jordbunken for den aftalte pris. Desværre har han jo fået pengene for længe siden, og så skal jeg da love for, at det er umuligt, at få ham til at overholde aftalen. Men jeg må jo blive ved med at ringe. Hver. Eneste. Dag.